Rygestop med hypnose -Når viljen alene ikke er nok
- peter olesen
- 30. aug.
- 1 min læsning
Opdateret: 15. sep.
I min praksis møder jeg mange mennesker, der ønsker at stoppe med at ryge. Nogle har prøvet alt fra nikotinplastre og tyggegummi til e cigaretter og kold tyrker. Mange beskriver, at de kan holde ud en periode, men før eller siden glider de tilbage i gamle mønstre. Det er ikke fordi de mangler viljestyrke. Rygning er ikke kun en vane. Der er også en fysisk afhængighed, hvor nikotinen griber ind i hjernens belønningssystem og skaber en trang, der kan føles uimodståelig. Derfor er det svært at slippe cigaretten ved blot at beslutte sig for det.

Her kan hypnose være en effektiv vej.
Forskningen viser, at hypnose kan være et virkningsfuldt redskab til rygestop. Studier peger på, at hypnose kan hjælpe mennesker med at ændre deres automatiske tanke og reaktionsmønstre og dermed frigøre sig fra trangen.
Hypnose kan ikke fjerne nikotinens biologiske greb i kroppen, men den kan hjælpe hjernen til at ændre sit forhold til trangen, vanerne og de automatiske tanker, der holder afhængigheden fast.
Mange af mine klienter fortæller, at hypnosen gør det lettere at adskille sig selv fra cigaretten.
For nogle handler det om at bryde forbindelsen mellem cigaretten og en bestemt følelse eksempelvis stress, uro eller kedsomhed. Når hjernen lærer at finde ro og fokus uden cigaretten, bliver det muligt at slippe vanen på en måde, der føles mere naturlig end kamp.
Jeg oplever, at rygestop med hypnose ofte bliver det sidste skub, folk har brug for, efter mange forsøg. Du behøver ikke at tro på hypnose for at opleve effekten. Skepsis er velkommen, for hypnose virker ikke gennem overbevisning, men gennem de ændringer i hjernens automatiske reaktioner, som opstår i processen.



Kommentarer